Så er referatet fra årets ordinære generalforsamling klar, og kan downloades her på siden.
Bemærk, at vi grundet en fejl fra referentens side mangler klarhed over, hvem der meldte sig til haveudvalget. Se derfor også dokumentet “Eftersøgning af medlemmer til haveudvalg“.
Der blev vedtaget en ændring til husordenen, og denne er derfor også opdateret og kan ligeledes downloades.
- Referat af ordinær generalforsamling 2017
- Husorden (2017)
- Bestyrelsens beretning 2016-2017
- Eftersøgning af medlemmer til haveudvalg
Referatet vil ligeledes blive omdelt fysisk mandag eller tirsdag.
Da der var fremsat forslag om ændringer af foreningens vedtægter, men ikke var nok fremmødte på generalforsamlingen, vil der blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i starten af august måned.
Vi regner med, at det bliver den onsdag 9. august kl. 18 i forbindelse med bestyrelsens træffetid, men nærmere info følger, når det er endeligt besluttet, hvorefter der naturligvis også vil blive fremsendt en indkaldelse.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for A/B Haraldsted