Update: Varme tilbage i alle lejligheder

Kære alle medbeboere,

Vi har identificeret problemet med den manglende varme, og bestyrelsen har været rundt på ejendommen for at indstille ventilerne i kælderen her til aften. Dette skulle efter al forventning løse problemet. Flere andelshavere har allerede nu bekræftet, at de har varme igen. Hvis du stadig oplever manglende varme i din radiator, skal du udlufte den. Hvis du mangler en luftskruenøgle til udluftningen, bedes du henvende dig til varmemesteren.

I få opgange har vi kunnet konstatere, at beboere selv har forsøgt at skrue på ventilerne i kælderen, hvilket har resulteret i, at varmen har været helt slukket i en kort periode i de opgange. Vi må derfor gøre opmærksom på, at det er forbudt for jer, som andelshavere, selv at justere på vores fælles installationer.

Skulle vores indgreb, meget imod forventning, ikke bringe varmen op over de næste par dage, så skriv til varmemester@haraldsted.net