Priser
- Vask (20-40 grader): 13 kr.
- Vask (50-90 grader): 15 kr.
- Sæbe/skyllemiddel (tilvalg): 2 kr.
- Tørretumbling: 2 kr. for 5 minutter
Reservation
1. Direkte på touchskærmen på maskinerne
Ved hjælp af sin vaskebrik kan man komme ind i maskinernes bookingsystem direkte på en af de otte maskiner, foreningen har til rådighed. Inde i bookingsystemet, kan der reserveres op til tre tider på de maskiner, som er ledige. Man behøver ikke booke fra den maskine, man ønsker at bruge.
2. Online på mielelogic.com
På nettet kan man reservere på samme måde som direkte på maskinerne. For at kunne logge på nettet, skal man først have et brugernavn og en adgangskode. Dette kan sendes som en sms direkte fra maskinen (se nedenstående guide). Alternativt kan det fås ved at henvende sig til varmemesteren med sin vaskebrik.
Vaskeriets åbningstider
Der kan vaskes i vaskerierne fra kl. 7 til kl. 22.
Det er muligt at reservere vaskemaskinerne 1 og 2 (opgang 27) og 4 og 5 (opgang 41) i to timer af gangen i tidsrummene 8-12 og 14-20.
I tidsrummene 7-8, 12-14 og 20-22 (samt hele dagen på maskine 3 og 6) er der chancevask, hvor den der kommer først, har retten til at vaske.
Den reserverede tid er tabt, hvis maskinen ikke er aktiveret senest 10 minutter efter reserveringens begyndelse.
Bemærk! Det er ikke muligt at starte en vask, hvis den forventede vasketid går ind i en anden brugers reserverede tid, eller hvis vasken først forventes færdig efter kl. 22.
Vaskebrik
For at bruge vaskerierne i kældrene under opgang 27 og 41 kræver det, at man har en vaskebrik. Vaskebrikken er knyttet til den enkelte andelshaver, idet betaling foregår over den månedlige boligafgift. Alle andele har fået udleveret en vaskebrik, men har man mistet denne, kan man få en ny ved at henvende sig til varmemesteren.
Når man har fået udleveret brikken af varmemesteren, skal man skrive til Azets (administrator) på ejendomme@azets.com med tydelig angivelse af sin lejligheds adresse, og at man skal bruge en aktiveringskode til vores Miele-vaskeri. Azets bestiller så koden hos Miele, og sender den efterfølgende retur til dig som beboer.
Hvis vaskebrikken mistes, er det vigtigt at skrive til Azets hurtigst muligt for at få den spærret og bestille ny aktiveringskode, idet man selv hæfter for evt. misbrug.
Bemærk!
- De fysiske brikker fås hos varmemesteren, men kan ikke bruges til noget, før man har fået en aktiveringskode via Azets
- En ny vaskebrik koster ~75 kr. der trækkes over den ordinære opkrævning
Hvis en reserveret tid alligevel ikke skal bruges, skal reservationen annulleres. Dette kan gøres direkte på maskinerne eller via Internettet. Hvis man ikke husker at afmelde en reserveret vasketid, vil man blive pålagt en strafafgift på 5 kr.
Har man ikke mulighed for at benytte en vasketid alligevel, kan den annulleres helt frem til reserveret tid starter via maskiner eller Internettet, hvorved strafgebyret undgåes.
Vedligeholdelse
Vaske- og tørrerum skal efterlades rent og ryddeligt, og vinduerne skal lukkes.
Fejl eller mangler ved inventaret skal meddeles varmemesteren.