Historie

Historie
koeb1

Andelsboligforeningen Haraldsted blev stiftet i 1960.

Foreningens hus er bygget i 1936 og rummer 170 lejligheder fordelt på 17 opgange i Haraldsgade nr. 19-51.
Stiftelse af andelsboligforeningen

På en stiftende generalforsamling den 20. december 1959 blev Andelsboligforeningen Haraldsted stiftet mødet var henlagt til Folkets Hus på Jagtvejen (Nu Ungdomshuset).

Lejerformand Holger Christensen samt advokaterne Christian Arnskov og Robert Mikkelsen redegjorde for A/S Forenede Ejendommes salgsbetingelser. Prisen med omkostninger var 2.670.000,- kr. med en forventet årlig udgift anslået til 279.000,- kr. hvilket ville give en månedlig husleje på 183,50 inklusiv varme. Grunden var med tilbagekøbspligt af Københavns Kommune, Foreningen blev stiftet med alle stemmer mod en. Foreningens første formand blev Holger Christensen og administrator blev de to advokater Christian Arnskov og Robert Mikkelsen.

Uddrag af husorden 1936
Støj og unødigt Ophold på Trapperne er forbudt. Børn maa ikke lege paa Trapper, i Kældre, paa Loftsgange eller paa Banke- og Tørrepladser.
Skrigen, Raaben, Boldspil, Støj eller støjende Leg maa ikke finde sted. Al Leg i Gaarden maa ophøre Kl. 19. Plænerne og Kantstenene, der omgiver disse, maa ikke betrædes.
Vaskerum og Tørrerum afbenyttes efter turlisten. Gasmønter udleveres hos Varmemesteren.
Der er installeret Fællesantenne efter Professor Absalon Larsens Patent. Det forbydes at bryde Plomben paa Antennen i Lejligheden. Saafremt Antennen benyttes uden Kondensator, vil andre Radioapparater forstyrres.
Affald maa kun nedbæres i Tiden inden Kl. 11 Form. og efter Kl. 21 og kun tømmes i Skarnkasserne.
Uddrag af husorden 1959

Støj generer ikke den, der frembringer den, men derimod de mange ufrivillige som hører på den. Al støjende adfærd i lejligheder, på altaner, trappegange eller gårdsplads er derfor forbudt. Børnenes leg er ikke undtaget fra reglen. Bestyrelsen har til enhver tid ret til at træffe anden bestemmelse til opretholdelse af ro og orden.

1962 – 1972
På generalforsamlingen den 15. juni 1962 kunne formand Holger Christensen konstatere at andelsboligforeningen var blevet en succes da 166 af lejlighederne var overgået til andel samt at en af lejlighederne var funktionærbolig, derved var der kun tre lejligheder som var på lejebasis.
På samme generalforsamling blev det afvist at børnene måtte lege på græsplænerne, med den begrundelse at græsplænerne ville blive ødelagte.

Efter 12 års tro tjeneste ønskede Holger Christensen at afgå som formand på generalforsamlingen den 8. maj 1972.
Næstformand Poul Topp blev enstemmigt valgt til ny formand. På dette tidspunkt var der kun en udlejningslejlighed samt funktionærboligen der ikke var andelsbolig. 

Den 4. september 1972 blev der afholdt bestyrelsesmøde hvor Næstformand Bruno Jørgensen blev konstitueret som ny formand efter Poul Topps dødsfald.
Allerede på sin første generalforsamling den 4. maj 1973 meddelte Bruno Jørgensen at han ikke ønskede at foresætte i bestyrelsen hvorefter næstformand Else Din blev valgt. Det blev samtidigt vedtaget at oprette et ny kontor til bestyrelsen ved siden af varmemesterens, så der kunne komme en bedre kontakt mellem andelshaverne og bestyrelsen.

I 1972 fratrådte Robert Hansen stillingen som varmemester, en person som i 30 år havde ydet Haraldsted stor hjælpsomhed og samarbejde. Samme år opstod der brand i tagetagen i nr. 33. branden menes opstået grundet en fejl i en dybfryser som var placeret på loftet. Otte loftsrum udbrændte, fem lejligheder fik vandskade, to lejligheder fik ødelagt deres køkkengulve af gløder som faldt ned gennem luftkanalerne samt de to øverste etager på hovedtrappen blev svært beskadiget. Under reparationen af taget blev der yderlige store vandskader på lejlighederne på 4., 3. og 2. sal da der udbryd et stort regnvejr.
1973 – 1989

På generalforsamlingen den 9. maj 1977 blev huslejen opsat med 100,- kr. hvoraf de 50,- kr. skulle gå til en kedelfond så man kunne få et bedre varmesystem. Dette forslag skabte stor diskussion og i referatet blev en af andelshaverne omtalt som pauseklovn.

På generalforsamlingen den 10. maj 1988 afgik formand Else Din efter 15 år på posten. Ny formand blev Vivi Kristensen som skulle følge efter en meget populær formand.
1990 – 2004

I 1990 blev ejendommen brandsikret efter de nye regler og der blev taget beslutning om at indlægge fjernvarme i ejendommen. Og i 1992 startede bestyrelsen under Formand Vivi Kristensen debatten om at købe grunden af Københavns Kommune da hjemfaldspligten på lang sigt kunne skade foreningen. Der blev installeret dørtelefoner hvilket gav en debat på den først kommende generalforsamling da farven hvid åbenbart var et forkert valg. 
Bestyrelsen var dog ikke mere under pres at de på generalforsamlingen i 1993 foreslog at man skulle forny vinduer og altandøre ud mod Haraldsgade. Vinduerne har måttet være i meget dårlig stand, da det ikke gav nogen protester, hverken farven eller økonomien 2.500.000 kr. Samtidig blev der indkøbt et lille legehus samt et vippedyr til børnene. Og allerede i 1994 blev det vedtaget at sætte nye vinduer i til gårdsiden. I 1996 blev legepladsen ved nr. 33 komplet, dog udvidet med faldunderlag i 2003.

På generalforsamlingen afholdt i 1996 foreslog bestyrelsen at man skulle frikøbe sig af Kommunes tilbagekøbsret i år 2020 pris 10.272.679,00 kr. Forslaget blev nedstemt med stor majoritet, en beslutning der senere skulle vise sig dyr. Bestyrelsen prøvede allerede om efteråret på en ekstraordinær generalforsamling at få ændret beslutningen uden resultat. Formanden Vivi Kristensen gav dog ikke op, da det var et must for foreningen at blive herre over vores videre eksistensmuligheder som forening. 

Allerede på generalforsamlingen i 1998 blev forslaget fremlagt igen. Hjulpet af en kraftig debat i medierne samt eksperthjælp på generalforsamlingen forstod andelshaverne at Vivi og bestyrelsen havde ret og vedtog forslaget, men på to år kostede det foreningen en sum på 3.200.000,- kr. da prisen var steget til 13.500.000,00 kr.

På generalforsamlingen i 2002 valgte Vivi Kristensen at afgå som formand efter 14 år på posten. Næstformand Allan Pedersen blev valgt som ny formand. Allerede året efter i 2003 aftrådte  Allan Pedersen pga. fra flytning og Næstformand Mikael Sorth Andersen blev valgt som ny formand.

Husorden

nytegning3

udlej